|
'''West Virginia''' ella '''Vesturvirginia''' ([[Enskt mál|enskt]]: ''State of West Virginia'') er lutstatur í [[USA|Sambandsríki Amerika]] við umleið 1,8 mió. íbúgvar. [[Charleston]] er [[høvuðsstaður]]in og størsti býurin. Í [[1863]] bleiv West Virginia lutstatur í [[USA]]. Í norðri hevur hann mark við [[Pennsylvania]], í eystri við [[Maryland]] og [[Virginia]], í suðri við [[Virginia]], og í vestri við [[Kentucky]] og [[Ohio]]. Eyknevni hansara er Fjallstaturin ([[Enskt mál|enskt]]: ''Mountain State'').
== Søgu ==
Området, som nu er West Virginia, var et jagtområde for flere stammer blandt de oprindelige amerikanere, før europæerne ankom.
I 1671 blev vandfaldet Kanawha Falls opdaget, og andre ekspeditioner sendtes til området. I 1725 begyndte tyske bosættere at ankomme fra Pennsylvania.
Kong Karl 2. af England forærede i 1661 området mellem floderne Potomac og Rappahannock til skotten Thomas Fairfax. George Washington kortlagde meget af området mellem 1748 og 1751. Washingtons dagbog indikerer, at der allerede var mange bosættere, mest af tysk oprindelse, langs den sydlige Potomac-flod. Mange bosættere krydsede bjergene efter 1750, selv om de blev hindret af modstand fra oprindelige amerikanere. Det lader til, at der kun boede få oprindelige amerikanere i området, men den nuværende delstats areal var en almindeligt brugt jagtmark, som også blev gennemskåret af mange krigsstier. Under den franske og indianske krig blev bosættelserne næsten ødelagt.
In 1774 ledte John Murray en styrke over bjergene og tilføjede stammen shawnee et kraftigt nederlag ved slaget ved Point Pleasant, hvor floderne Kanawha og Ohio mødes. De oprindelige amerikanere fortsatte deres angreb indtil efter USA's uafhængighedskrig.
De sociale forhold i det vestlige Virginia var helt anderledes end dem, der eksisterede i den østlige del af staten. Befolkningen var ikke homogen, eftersom en betragtelig andel af tilflytterne kom via Pennsylvania og omfattede bl.a. tyskere, protestantiske irsk-skotter og andre nybyggere nordfra.
Under USA's uafhængighedskrig genopstod bevægelsen, der arbejdede for at oprette en delstat bag Appalacherne, og et forslag om at etablere delstaten Westsylvania blev præsenteret over for Kongressen med den begrundelse, at bjergene ville udgøre en næsten ugennemtrængelig barriere.
Byen Harpers Ferry skiftede hænder utallige gange under den amerikanske borgerkrig.
West Virginia er den eneste delstat i USA, der er dannet ved udtrædelse af en anden stat. I 1861 besluttede Virginia at melde sig ud af USA og følge med Sydstaterne, men vælgerne i den vestlige del forkastede forslaget, og man anså udmeldelsen som ugyldig. I en periode var der derfor 2 regeringer i Virginia, én, der støttede Unionen, og en, der var del af Amerikas Konfødererede Stater. I 1862 afsendtes en ansøgning til Kongressen om at blive en delstat i USA, hvilket skete den 20. juni 1863.
West Virginia led forholdsvis lidt under den amerikanske borgerkrig. George B. McClellan's styrker opnåede kontrol over det mest af territoriet i sommeren 1861, og Unionens kontrol blev adrig for alvor truet, selv om Robert E. Lee forsøgte i samme år.
Senere blev der fundet store mængder af kul i delstaten, og en stor mineindustri opstod, der i høj grad var med til at levere energien til den industrielle revolution i USA.
== Sí eisini ==
| 