Ásmund Fregdegævar
Úr kvæðasavninum Norske Folkeviser, sum Magnus Brostrup Landstad gav út í 1852.
Ásmund Fregdegævar
1. Deð var Irlands kongi bold
han talað til sine menn
kven skal norð i trollebotten
og hente mi dotter heim?
--Der er ingin dag’e.
(Er deð inki dagin?)
2. Farne er no sá mange
fregðe drengir og friðe
ingin af dei er komen att’e
no kan eg ‘ki lenger biðe.
--Der er ingin dag’e.
3. Til sá svarað han ráðihæst,
han steig fer kongin fram:
Ásmund er báðe stór og sterk
han er sá fregð ein mann.
--Der er ingin dag’e.
4. Höyre du Ásmund Fregðegævar
hot eg seje deg:
du skal norð i trollebotten
og hava heim dottri til meg!
--Der er ingin dag’e.
5. Höyre du Ásmund Fregðegævar,
du er den fregðast i lándo,
du skal norð i trollebotten
og löyse mi dotter or vándo.”
--Der er ingin dag’e.
6. Hot hev eg mot deg brotið,
o kongi der du stend,
með du vil endeleg vita meg
langt norð i trolleheim?
--Der er ingin dag’e.
7. Du skal fá fruga Ermelia
hon er sá vént eit viv,
vil du norð i den myrke heimen
og váge fer henna dit liv.
--Der er ingin dag’e.
8. Og vil du geva meg dotter di
den vene fruga Ermelin,
sá reiser eg norð i den skome heimen
som ingja sóli skín.
--Der er ingin dag’e.
9. Og skal eg dá af norð i trollebotten
og löyse di dotter or vánde,
sá vil eg hava deð Olafs-skipið
som dei kallar Ormin lange.
--Der er ingin dag’e.
10. Árinn’ og deð forgylte flöy
bore dei út at strande,
deð var Ásmund Fregðegævar
han sille fara af lande.
--Der er ingin dag’e.
11. Ásmund sprang på Olafs bát
som dei kallað Ormin lange;
dei rópað pá T o r k i l d A d e l f a r:
lat no skipið koma til gange!
--Der er ingin dag’e.
12. Sá vatt dei up deð silkiseglið
högast i seglerá,
dei sille inki pá bunkin strjúke
för dei trollebotten ság.
--Der er ingin dag’e.
13. Dei kastað deires anker
pá den kvitan sand
deð var Ásmund Fregðegævar
han tróð den fyste pá land.
--Der er ingin dag’e.
14. Hokken vil de mine bröðar tvo
anten vakte skip under öy
hellá de vil in i bergið gange
og taka út vene möy?
--Der er ingin dag’e.
15. Hokken vil de mine bröðar tvo
Anten vakte skip under liðe
hellá de vil in i bergið gange
og taka út jomfrúga friðe?
--Der er ingin dag’e.
16. Til svarað Ásmund bröðanne tvo
dei var báðe unge og blauge.
Deð höyrer me pá bróðir ‘kons
at han vil vita kon dauðe.
--Der er ingin dag’e.
17. Heller vil me, fregðan bróð’r
vakte dit skip under öy,
me tor’ inki in i bergið gange
og taka út vene möy.
--Der er ingin dag’e.
18. Heller vil me, fregðan bróð’r
vakte dit skip under liðe,
me tor’ inki in i bergið gange
og taka út jomfruga friðe.
--Der er ingin dag’e.
19. Ásmund kastað kufta blá,
tók pá ein fillutte flangi.
han totte kufta var hosta góð
i trollehendar at gange.
--Der er ingin dag’e.
20. Som han kom i den fyste hallen,
der var sá underleg vorið,
dúkanne var utor blóði dregne
og ormanne spelað etter borði.
--Der er ingin dag’e.
21. Som han kom i den aðre hallen,
han var i sá mykin váðe
ganne-kerið pá golvi stóð
og trollið ivi deð ráðe.
--Der er ingin dag’e.
22. Som han kom i den treða hallen,
der mone han beðre like,
der var vene sengir upreidde
og breidde með silki kvite.
--Der er ingin dag’e.
23. Som kom i den treða hallen,
der totte han ingja vande,
han kastað seg i einom kvila,
der sovnað gúten snadde.
--Der er ingin dag’e.
24. Han kastað seg i einom kvila
han var báðe fáin og fnyste,
in sá kom deð vene viv,
deð tottest af hennar lýse.
--Der er ingin dag’e.
25. In sá kom deð vene viv,
som Ásmund vilde vinne,
hon ha’ hár som spunnið gull
og vippað i slikitvinne.
--Der er ingin dag’e.
26. In sá kom deð vene viv,
som Ásmund vilde fá,
hon ha’ hár som spunnið gull
og vippað i silkitráð
--Der er ingin dag’e.
27. Hon ha’ hár som spunnið gull
og vippað i silkiband,
Ásmund upatt or sengi sprang
og tók hennar i sit fang.
--Der er ingin dag’e.
28. Slepp meg, slepp meg, Ásmund,
du helt inki meg i fang,
kem hon in sæle móðir mi
hon et up kvor kristen mann.
--Der er ingin dag’e.
29. Deð er inki di sæle móðir
um du ‘ki annað veit,
du er dottir til Harald kongin,
som búr heran suð under öy.
--Der er ingin dag’e.
30. Du slepp meg, slepp meg, Ásmund!
du helt inki meg i hand,
kem hon in T a r g e r ð H ú k e b r ú ð
hon knýser deg under si tonn.
--Der er ingin dag’e.
31. Slepp meg, slepp meg, Ásmund!
deð vil eg deg ráðe,
kem hon in skomegyvri
hon slúkar ‘kon i seg báðe.
--Der er ingin dag’e.
32. Slepp meg, slepp meg, Ásmund!
deð sa’ deð vivið ljóse,
deð er sá vont dei nýte drenginn
dei má ‘ki vivi njóte!
--Der er ingin dag’e.
33. In sá kom den skome gyvri,
hon gjorðe báð’ gruttað og grinte:
hot er deð fer eit t e k j u b á n n,
som held me dotter friðe?
--Der er ingin dag’e.
34. Den, som kallar meg eit tekjubánn
han skal etter vándo leite,
men kalle meg Ásmund Fregðegævar!
sá vil dennin gáten heite.
--Der er ingin dag’e.
35. Á inki er du den fregðaste,
som búr uti detta land,
men kem han en Thor með tungum hamrum
han er fulla fregðari han.
--Der er ingin dag’e.
36. Höyre du deð du skome-gyvri
hot eg vil spyrja deg:
hor heve du fengið deð breiðe belti,
som du ber ikringum deg?
--Der er ingin dag’e.
37. Deð var ‘ki i fjór, i fyrre fjóren,
úti sankt Olafs velde,
dá eg sille livið af kongin taka
sá seint um ein jóleftas kvelde.
--Der er ingin dag’e.
38. Eg tók kongin pá mín bak,
eg tottest meg vera ung,
men som eg kom i durahallen
dá falt en meg fer tung.
--Der er ingin dag’e.
39. Fram sá kom den vigsle-kallen,
sá vel eg han mone kenne,
han slóg meg með skrá i skallen
eg er ‘ki heilbrigdað enno.
--Der er ingin dag’e.
40. Dei slóg meg með skrá i skallen,
deð tottist eg inki líðe,
dei skvette etter meg vigsalvatten
eg kenner enno deð svíðer.
--Der er ingin dag’e.
41. Dei skvette eld og eimyrja,
og vigsale-vatnið viðe,
vigsale kom dá der eg stóð,
vigsale mone meg sviðe.
--Der er ingin dag’e.
42. Deð fornam eg pá lándo deires,
eg átte der ingjo freð,
sá sprette eg beltið af kongins rygg
og sokk i jorði neð.
--Der er ingin dag’e.
43. Höyre du Ásmund Fregðegævar
hot eg seje deg:
du hitar detta jönnið glóheitt
og send deð sá hit at meg!
--Der er ingin dag’e.
44. Eg hev vorið i de kristne lándo
der folkið kallar pá guð,
eg hev tekið i dei glóands jönni
eg er mykið sterkar hell du.
--Der er ingin dag’e.
45. Deð var Ásmund Fregðegævar
hoggi han til með avle,
hoggi han til den skome-gyvri
at odden stóð i hennas navle.
--Der er ingin dag’e.
46. Høyre du Ásmund Fregðegævar
du löyser meg af den vande
du högge meg i lytinne tvá
og sja`v imilljom dei gange!
--Der er ingin dag’e.
47. Eg skal hogge deg i lytinne tvá
Og löyse deg af den vande,
Med deð má fanden i helviti
Imilljom dei lytinne gang.
--Der er ingin dag’e.
48. Um sá talað den skomegyvri
dá hon datt dauð til jorð:
du skal `ki livands or bergi koma,
og inki livands ivir den fjorð.
--Der er ingin dag’e.
49. Deð var Ásmund Frægðegævar
han gekk seg út með strande,
burte sá vore hans bröðar tvo,
inki skip var der fer lande.
--Der er ingin dag’e.
50. Som han kom i den fjórðe hallen,
der var ingjo vande,
der stoð fagran fljótan folen,
kípin og kát i bande
--Der er ingin dag’e.
51. Høyre du fagran fljótan folen
eg spyr’e deg eit orð:
hossi mykið vil du hava af deð rauðe gull
fer bera meg ivir den fjorð.
--Der er ingin dag’e.
52. Til svarað fagran fljótan folen
tots vera i hugin gram:
eg vil hava di högre hand,
men dá skal eg bera deg fram.
--Der er ingin dag’e.
53. Til svarað Ásmund Fregðegævar
som guð gav honom til ráðe:
fulla skal du fá mi högre hand,
men dá lýt du bera `kon báðe.
--Der er ingin dag’e.
54. Tak deg no báðe sylv og gull,
sá mykið som du kan tine,
du set deg pá mit breiðe bak,
me skal ivir havi riðe.
--Der er ingin dag’e.
55. Höyre du frúga Ermelin
du samlar dit gull i skrín
með’ eg genge i drykkjestogu
og leikar með branden min.
--Der er ingin dag’e.
56. Som han kom i den femte hallen,
han var sá vreið i sinn,
hoggi han sunde dei kringleborði,
deð skranglað i kvor den ring.
--Der er ingin dag’e.
57. Hoggi han ihel alle bergetrolli
som han fyri augo ság,
sá reiste han otor trollebotten
der flaut með blóð og vág.
--Der er ingin dag’e.
58. Sá tok han báðe sylv og gull
sá mykið han mone finne,
sá drog han or bergi út
með treðive hestetyngi.
--Der er ingin dag’e.
59. Sá tok han báðe sylv og gull
sá mykið som der vore,
sá reið han ivir deð breiðe hav
som deð var haraste jorði.
--Der er ingin dag’e.
60. Kongin han stend i högan lofts svoli,
og sér han seg út sá viðe:
no sér eg Ásmund Fregðegævar
og fljótfolen under honom skriðe.
--Der er ingin dag’e.
61. Kongin han stend i högan lofts svoli
og leikar með dronningi si:
no sér eg Ásmund Fregðegævar,
með fagraste dottri mi!
--Der er ingin dag’e.
62. Deð var Ásmund Fregðegævar,
han steig seg út pá sand,
sá hoggi han folens hovuð af,
--- deð vart ein kristen mann!
--Er deð inki dagin?
63. Sá hoggi han folens hovuð af,
deð vart ein kristen mann,
Adalbert hennar yngste bró’r,
kongins son af Engeland!
--Er deð inki dagin?